Om Barbados

Barbados er Caribiens østligste ø, en lille korallkalkstensø på 430 km² – cirka som Bornholm – der ligger alene ude i Atlanterhavet, 160 kilometer øst for de øvrige caribiske øer. Netop den placering har formet alt: Vestkysten vender ind mod det rolige Caribiske Hav, østkysten tager imod Atlanterhavets fulde kraft, og passatvinden holder klimaet behageligt året rundt.

I modsætning til naboøernes vulkanske tinder er Barbados relativt flad – højeste punkt, Mount Hillaby, når kun 340 meter. Øen er bygget af koralkalk, som regnvandet siver igennem og filtreres i, og det er forklaringen på både det drikkelige postevand og drypstenshulerne som Harrison's Cave i øens indre.

Historie i korte træk

Øens første beboere var arawak- og caribfolk fra det sydamerikanske fastland. Portugisiske søfarere lagde vejen forbi i 1500-tallet og gav efter alt at dømme øen sit navn – "Los Barbados", de skæggede, formentlig efter figentræernes hængende luftrødder. Men det blev englænderne, der i 1627 grundlagde den første koloni ved det nuværende Holetown, og Barbados forblev ubrudt britisk i næsten 340 år – deraf tilnavnet "Little England".

Kolonien blev bygget på sukker og på slaveriet: Hundredtusinder af afrikanere blev bragt til øen som slavegjorte for at arbejde i sukkerrørene, og deres efterkommere udgør i dag langt hovedparten af befolkningen. Sukkerplantagerne gjorde 1600- og 1700-tallets Barbados til en af verdens rigeste kolonier – og til rommens fødested: De ældste kendte dokumenter om romproduktion stammer herfra, og Mount Gay-destilleriet har papirer tilbage til 1703.

Slaveriet blev ophævet i 1834-38, og vejen mod selvstændighed gik gennem 1900-tallets faglige og politiske vækkelse under ledere som Grantley Adams og Errol Barrow. Barbados blev selvstændigt i 1966 og tog i 2021 det sidste skridt: Øen blev republik med egen præsident og forlod det britiske monarki – ved samme ceremoni blev sangeren Rihanna, øens mest berømte datter, udnævnt til nationalhelt.

Befolkning og sprog

Barbados har omkring 280.000 indbyggere, kaldet bajanere (Bajans). Officielt sprog er engelsk, men indbyrdes tales bajan, en engelskbaseret kreol med vestafrikanske rødder, melodisk og hurtig – regn ikke med at fange det hele. Øen har et af Caribiens højeste uddannelsesniveauer og en veludbygget middelklasse; cricket er nationalsport, og legenden Sir Garfield Sobers regnes blandt historiens største spillere.

Religion, kultur og livsstil

Kirkerne ligger tæt – anglikanske, metodistiske og adventistkirker side om side – og søndagen tages stadig alvorligt. Samtidig er livsglæden umiskendeligt caribisk: rum shoppen på hjørnet fungerer som landsbyens dagligstue, fredag aften fester hele sydkysten i Oistins, og sommerens Crop Over-festival er årets kulmination med calypso, soca og karnevalsoptog. Den blanding – britisk ordenssans og caribisk varme – er måske det mest præcise billede af Barbados.

Økonomi i dag

Sukkeret, der byggede øen, spiller i dag en beskeden rolle; turismen er den store motor sammen med finansielle tjenester og – stadig – rommen, hvor destillerier som Mount Gay, Foursquare og St. Nicholas Abbey nyder international anerkendelse. Øen regnes som et af Caribiens mest stabile og velfungerende lande.

Barbados i tal

• Areal: 430 km² (34 km lang, 23 km bred)
• Indbyggere: ca. 280.000
• Hovedstad: Bridgetown (med garnisonen på UNESCOs verdensarvsliste)
• Sprog: Engelsk (og bajan-kreol)
• Valuta: Barbadisk dollar, fast kurs 2:1 til US-dollar
• Styreform: Republik (siden 2021), medlem af Commonwealth
• Nationalret: Flyvefisk med cou-cou